Home / English / Debat: Makedonien: Apartheid imod albanere

Debat: Makedonien: Apartheid imod albanere

( Fra Arkivn )

Et svar til Meri Trajkovska

Xhemil Zeqiri, menneskerettighedsaktivist.

I Politiken 23.6. juni har Meri Tjajkovska (MT) et debatindlæg. Hendes budskab er, at der ikke findes apart-heid i Makedonien, som jeg påstod i mit debatindlæg ‘Hjælp mod blodsudgydelser’ i Politiken 18.6.
I Makedonien har albanerne grundskoler, gymnasier, et seminarium og et privat universitet, ja der er endog albanske partier i regeringen. Derfor er der ikke apart-heidpolitik i landet, påstår MT. Hun tillader sig endog at sætte spørgsmål ved, om jeg kender forholdene i mit eget land.

Jo, Meri Trajkovska, jeg kender udmærket forholdene i Makedonien. Jeg har prøvet at opsøge en politistation for at aflevere et brev til myndighederne. Da jeg spurgte en betjent hvor jeg skulle aflevere brevet, blev jeg overfaldet og gennemtævet i fem timer. Årsagen var den simple, at jeg tillod mig at bruge mit modersmål albansk. Jeg er ikke den eneste. Min egen historie er et symptom på hvordan den nationale undertrykkelse af albanerne fungerer i praksis.

På trods af at albanerne er den største befolkningsgruppe i Makedonien er vi stort set udrenset fra den offentlige sektor. Albanerne her udgør nogle få hundrede, heriblandt netop et par kransekagefigurer i toppen, som ministre, parlamentsmedlemmer eller ambassadører. Situationen i hæren illustrerer hvordan hele samfundet fungerer. Albanerne udgør flertallet af soldaterne, men findes kun som en ubetydelig minoritet i officerskorpset.

Lad os nævne en så almindelig ting som albanernes navne. Jeg hedder i virkeligheden Xhemil. Det er det navn mine forældre gav mig fra fødslen. Men i de makedonske papirer insisterer man på, at jeg skal have en slavisk udgave af mit albanske navn Dzemil. Det er der ingen mennesker der hedder. Det er ikke kun mit problem. Sådan er det for alle albanere. Magthaverne ændrer vores navne, vores bynavne og så videre.

I Østmakedonien koster det et symbolsk beløb at få tilladelse til at bygge et hus. I Vestmakedonien – hvor albanerne bor – koster en sådan tilladelse titusinder af kroner og skal ofte suppleres med bestikkelse. Det samme gælder når vi skal have installeret telefon, strøm osv. Ingen mennesker vil finde sig i en sådan forskelsbehandling.

I de danske medier har det tidligere været dokumenteret, hvordan albanske kvinder er blevet steriliseret mod deres ønske. Med tal og kendsgerninger er apart-heidpolitikken blevet omfattende dokumenteret blandt andet af den respekterede menneskeretsorganisation Human Rigths Watch i dens rapporter i både 96 og 98. Denne organisation forudså i øvrigt at albanerne ville blive presset ud i en opstand, hvis ikke apartheidpolitikken blev stoppet.

Lad mig forsikre Meri Trajkovska og den demokratiske opinion i Danmark, at den albanske befolkning ikke er terrorister. Vi ønsker en fredelig dialog, men den er kun mulig hvis undertrykkelsen stoppes og alle parter accepterer, at albanerne i Makedonien skal have samme nationale og sociale rettigheder, som makedonerne.

About admin

x

Check Also

Kurti: Prioriteti ynë është lufta kundër krimit dhe zhvillimi i ekonomisë

Në një intervistë me DW, Albin Kurti, kandidati kryesor i Lëvizjes Vetëvendosje! ...