Home / English / Historisk set har der i århundreder boet mange nationaliteter indenfor det nuværende Makedoniens grænser

Historisk set har der i århundreder boet mange nationaliteter indenfor det nuværende Makedoniens grænser

Fredag, 16. oktober, 2009,
(Fra ark. diplomacia.dk)

af Xhemil Zeqiri, København

Balkan er mange gange i historien blevet kaldt en krudttønde, fordi hele området er et kludetæppe af nationaliteter. Grænserne er blevet trukket af stormagterne med en lineal, som har skabt store nationale mindretal i mange lande.
Det har ofte i historien været skæbnesvangert for folkene på Balkan, når udenlandske magter har pustet til nationalismen for at fremme deres egne interesser.
Grundlæggende set er det min opfattelse, at alle Balkans folk har en fælles interesse i at leve i fredelig sameksistens i respekt for alle nationaliteter. Men gang på gang tændes lunten og konflikterne bryder ud i lys lue.
I Makedonien er der en historisk konflikt mellem magthaverne og landets store albanske mindretal, som er frataget elementære rettigheder. De historiske konflikter i Makedonien kan på mange måder sammenlignes med Kosova, men den har stort set ikke været behandlet i de danske medier.
Det er længe siden, der har været en folketælling i Makedonien, men et realistisk bud er, at mindst 40 procent af Makedoniens indbyggere er albanere. Frem til 1980 levede der flere albanere i den makedonske hovedstad Skopje, end der bor i Albaniens hovedstad Tirana.

Farlig påstand
Derfor kan der kun findes en løsning på de nationale konflikter i Makedonien, hvis afsættet er at sikre samme rettigheder og respekt for alle landets indbyggere. Men det er langt fra tilfældet.
For kort tid siden blev der igen kastet benzin på bålet, da det historiske akademi i Makedonien offentliggjorde en encyklopædi.
Den påstod, at albanerne i Makedonien kom til landet i attenhundredetallet – og man appellerede direkte til, at albanerne blev tvunget væk fra Makedonien. Det er en farlig kurs, al den stund at Makedonien først blev en republik under det Jugoslavien, som så dagens lys i Anden Verdenskrigs ruiner.
Der findes simpelthen ikke et historisk Makedonien, eller for den sags skyld et historisk makedonsk folk, kultur med videre. Historisk set har der i århundreder boet mange nationaliteter indenfor det nuværende Makedoniens grænser.
Det er også derfor, at Grækenland, Serbien og Bulgarien med hver deres begrundelse nægter at anerkende navnet Makedonien.
Albanerne er den største befolkningsgruppe i Makedonien, men vores rettigheder trædes under fode. Albanere sidder den dag i dag i de makedonske fængsler, fordi de har aktioneret fredeligt for deres nationale og sociale rettigheder.
Som herboende albaner har jeg i mange år været menneskerettighedsaktivist. Det har mange gange givet mig store problemer. I sommer oplevede jeg på min egen krop konsekvenserne af den apartheidpolitik der findes i Makedonien mod landets albanske befolkning.
Jeg var på vej hjem for at besøge min familie. Ved grænsen blev jeg stoppet og tilbageholdt i otte timer. Jeg blev udsat for et timelangt forhør. Min telefon blev taget fra mig, og telefonnumrene i min kontaktliste på telefonen blev kopieret uden nogen kendelse og imod min vilje.
Jeg blev afkrævet svar om mine politiske aktiviteter i Danmark og min forbindelse til de pågældende. Ved tidligere besøg er jeg blevet torteret og forulempet.

Glemt
Det er min klare opfattelse, at det internationale samfund har glemt albanerne i Makedonien.
Jeg vil opfordre den danske regering til at undersøge og fordømme krænkelserne af menneskerettighederne i Makedonien og principfast kræve, at alle landets indbyggere – uanset nationalitet – har samme nationale og sociale rettigheder.

About admin

x

Check Also

Rrëfimi i kolonelit: Kosova, nga plani sekret i Enver Hoxhës te sulmi i NATO-s

14-Mars-2019  Intervista/ Kolonel Sulejman Abazi, ish-komandanti i divizionit të Tiranës, rrëfen luftën ...