Home / English / Kosova: Massedemonstrationer

Kosova: Massedemonstrationer

Kosova: Massedemonstrationer

I flere uger har Kosova været præget af de største protestdemonstrationer, siden landet erklærede sig uafhængigt i 2008. Demonstrationerne er arrangeret af Bevægelsen for Kosovas Selvstændighed, Vetevendosje, og af ”Foreningen af Kvinder til de Forsvundne”, hvis ledere går i spidsen for dem.

De protesterende fremfører to krav:

Dels krævede man fyring af den serbiske minister, Alexander Jabllanoviq, som har sagt, at Serbien ikke har begået forbrydelser i Kosova, og dels kræver man, at minegiganten Trepca skal forblive på offentlige hænder.

”Ned med Jabllanovic!” og ”Trepca tilhører os!”. Sådan gjaldede råbene i Kosovas hovedstad, Prishtina, den 25. januar, da mere end 30.000 demonstranter gik på gaden.

Minearbejdernes Fagforening, som ikke mindst omfatter arbejdere ved Trepca minerne, havde dannet deres egen blok i demonstrationen. Det samme havde telekommunikationsarbejdernes fagforening. Flertallet af de fremmødte i dennes blok, er ansatte i Kosovas Telekompagni, som blev privatiseret for omkring et år siden, og som det er sædvane, blev den solgt langs under værdien. Og i takt med privatiseringerne ser man også de ”ansvarlige” politikeres private formuer bugne.

Flertallet af de fremmødte var dog unge mennesker.

Der er altså tale om meget brede og folkelige demonstrationer, hvor organiserede arbejdere spillede en hovedrolle.

Politivold

De fredelige demonstranter blev mødt af kraftig vold fra sikkerhedsstyrkerne og politiet, som affyrede tåregas, vandkanoner og gummikugler imod dem,

Som en følge af denne politivold begyndte også nogle af demonstranterne at kaste sten imod politiet.

Det er disse scener, man har set mest til i den vestlige presse.

Her vil vi bringe nogle ting, der forklarer, hvad der skete.

På denne video ser man Albin Kurti forsvare en demonstrant, der blev angrebet af politiet;

https://www.facebook.com/video.php?v=834511736631618&set=vb.306532319429565&type=2&theater

Som man vil kunne se, bliver Albin Kurti også angrebet af politiet.

Efter dette angreb så Albin Kurti sådan ud:

Her ses Albin Kurti omgivet af politibetjente. Billedet er fra RT:

Også Shpend Ahmeti, der er borgmester i hovedstaden, Prishtina, blev en kort overgang ført bort i håndjern, som man kan se af denne video:

http://www.gazetaexpress.com/lajme/cka-tha-shpend-ahmeti-gjate-arrestimit-76368/

Ahmeti er uhyre populær. Det skyldes, at han har benyttet sin valgsejr til at vise noget af det, som Vetevendosje ønsker skal ske for hele Kosova, hvis de får magt, som de har agt.

De fattiges vilkår er blevet bedre i Prishtina. Det offentlige transportsystem er udviklet og billiggjort, og Ahmeti har på trods af dødstrusler ført kamp i mod den albanske mafia og forbudt den at opføre flere ulovlige og farlige huse.

Protesterne var også rettet mod den sociale nød, og den store arbejdsløshed især blandt unge, som privatiseringerne havde medført.

Jabllanovic træder til tilbage

Albin Kurti har erklæret at protesterne vil fortsætte indtil, man har fået opfyldt kravene. Og med mellemrum har man kaldt befolkningen på gaden.

Men den 4. februar aflyste man dog en bebudet demonstration. Det skete, fordi man havde fået meddelelse om, at Alexander Jabllanovic havde trukket sig tilbage.

Formanden for Vetevendosjes parlamentsgruppe, Visar Ymeri, sagde blandt andet på en pressekonference:

”Fjernelsen af den serbiske minister, Alexander Jabllanovic, er en sejr for befolkningen i Kosova. Det er protester og massemodstand, der ikke lader sig kue af politivold, der har bevirket den.

Fjernelsen af Jabllanovic skyldes ikke modstand i parlamentet, men alene masseprotesterne”.

Samtidigt med at Ymeri aflyste den bebudede demonstration samme dag, erklærede han også at protesterne imod privatiseringsplanerne for Trepca minerne ville fortsætte.

Ymeri (til højre) fortæller om afsættelsen af Jabllanovic:

Trepca minerne

Undergrunden i Kosova indeholder Balkans største mineralforekomster.

I landsbyen Trepca begyndte saksiske minearbejdere at hente bly og andre mineraler allerede i midten af 1500-tallet. Siden da har minedriften udviklet sig.

I det socialistiske Jugoslavien oprettede man Trepca Minekomplekset.

Herfra kom 40 procent af råstoffer og halvfabrikata til Jugoslaviens samlede industriproduktion.

Ligesom de øvrige store jugoslaviske virksomheder ejede Trepca Minekomplekset sig selv. Det blev styret af en direktør, som var udnævnt af staten samt af et arbejderråd, der blev valgt af samtlige ansatte.

Så Trepca minernes betydning er kendt af alle. Også af befolkningen i Mitrovica, hvor minerne ligger, såvel som af de korrupte politikere samt hele befolkningen.

Omkring Jugoslaviens sammenbrud var der omkring 17.000 minearbejdere i Mitrovica. Men i dag er minearbejderforbundet kun en skygge at det, den var i 1998, da NATO’s krig mod Serbien sluttede.

Men trods minearbejdernes svaghed i forhold til dengang gik man alligevel i strejke især i det sydlige Mitrovica, hvor enkelte af adgangsvejene til minerne findes.

Strejken startede den 22. januar, og dagen efter kom der en delegation fra Vetevendosje med formanden for parlamentsgruppen, Visar Ymeri, i spidsen for at besøge de strejkende.

Deltagere fra delegationen sammen med minearbejdere i Trepca minerne: 

Strejken foregik på den måde, at de strejkende minearbejdere satte sig i minerne.

Det er anden gang denne form for sit inn strejke blev anvendt af minearbejderne ved Trepca.

Første gang var da Milosevic den 28. juli 1989 ophævede Kosovas gamle forfatning som Den Selvstyrende og Autonome Socialistiske Provins Kosova og gjorde Kosova til en serbisk provins. Nogle af minearbejderne mistede synet ved den lejlighed.

Senere organiserede minearbejderne en protestmarch fra Mitrovica og til Prishtina, som fik enorm tilslutning.

Minearbejdere fra Mitrovica fører an i den store protestdemonstration i 1989:

Trods forskellen til dengang er der ingen tvivl om at strejken har været med til at sætte problemet Trepca på dagordningen i den nuværende konflikt mellem de korrupte politikere og Kosovas befolkning.

Kosovas forfatning

Kosovas forfatning følger nøje den såkaldte Ahtisaari-plan, som har navn efter den tidligere finske præsident, Martti Ahtisaari.

Ti år før havde Ahtisaari hjulpet den amerikanske diplomat Richard Holbrook med at udarbejde Dayton-planen for Bosnien-Hercegovinas vedkommende, og forfatningen i Kosova følger stort set det samme mønster.

Ligesom i Bosnien skal Kosova også opdeles i relativt selvstændige kantoner.

Og ligesom i Bosnien har man sikret sig, at de mange beslutningstagere reelt er uden indflydelse.

I Bosnien kan den høje kommissær, der udpeges af landene i G8, nemlig nedlægge veto mod alt, hvad de mange beslutningstagere kan finde på at foretage sig.

For Kosovas vedkommende er der også udpeget et højkommissariat med de samme beføjelser. Højkommissariatet består for Kosovas vedkommende af EU og FN.

Bosnien antages for at have nogle af Europas største oliereserver og Kosova har de største mineralforekomster på Balkan. Ved at lave forfatninger på denne måde sikrer man sig imod, at den menige bosnier skal have nogen som helst reel indflydelse, ligesom man mener, det samme skal gælde for den menige indbygger i Kosova.

For at understrege, hvad øvelsen går ud på for Kosovas vedkommende indeholder forfatningen også artikler om, at retten til bestemme over alle samfundsejede værdier skal overdrages til et privatiseringskontor.

Politikernes almindelige rolle er at hjælpe i privatiseringsprocesserne, hvad de sørger også kommer til at gavne dem selv.

Nationale spændinger

Selvom inddelingen i kantoner er en del af forfatningen satte republikken Kosova grænsepæle og kontrolposter op ved alle sine grænser.

Dette skete også ved grænserne mellem Serbien og Kosova.

Den vigtigste grænse løber nord for Mitrovica i det, der skal være en serbisk kanton.

Men på grund af voldsom uro, som FN, EU og NATO ikke gjorde noget for at standse forsvandt Kosovas grænseposter og grænsepæle til mellem den serbiske kanton og Serbien i det nordlige Kosova.

Politibil fra republikken Kosova er sat i brand af serbiske nationalister, da de fjernede grænsesationerne i det nordlige Kosova: 

Hovedindgangene til Trepca ligger ved Trepca, som i dag er en del af det nordlige Mitrovica. EU og NATO arbejder ihærdigt på at få Serbien med i begge organisationer. Dermed mener man også at have sikret sig kontrollen med Trepcas miner.

Men spørgsmålet er i høj grad, hvornår disse planer blev lagt.

STS i Mitrovica

Den 10. juni 1999 havde Serbien overgivet sig til NATO efter krigen om Kosova og den serbiske hær var i gang med at trække sine tropper tilbage fra Kosova,

Den 11. juni ankom Mick Woods, som var feltarbejder fra STS som den første repræsentant for det internationale nødhjælpsarbejde til det sydlige Mitrovica med den opgave at organisere hjælp til minearbejdere og lærere i Mitrovica.

Mick Woods (til højre) sammen med formanden for Kosovas Lærerforening:

Men forskellen på, hvad han fandt henholdsvis syd og nord for broen over Ibar, som adskiller den nordlige del af Mitrovica fra den sydlige del var markant.

Den sydlige del af Mitrovica var totalt ødelagt af den retirerende serbiske hær. Bulldozere havde ryddet hele gader. Alt, hvad der kunne brænde, var der sat ild til. Elektricitet var stort set afbrudt. Telefonerne virkede ikke. Vandet var forgiftet med colibakterier. Der var stort set ingen fødevarer.

Mitrovica brænder;

Den serbiske hær havde kun trukket sig tilbage over broen og til det nordlige Mitrovica, hvor alt var næsten normalt, hvor lyset strålede om natten, hvor der var rigeligt med fødevarer og butikkerne havde åbnet.

Men hver gang indbyggerne i det sydlige Mitrovica ønskede at krydse broen i deres egen by for at komme over til det nordlige Mitrovica for at købe ind, blev de standset af soldater fra NATO – herunder danske soldater.

Den eneste undtagelse var albanske medlemmer af minearbejderforbundet. Her kunne omkring 200 minearbejdere uden ringeste besvær komme over broen hver eneste dag.

De kom nemlig for at holde hovedminerne i Trepca Minekomplet fri for vand og for at vedligeholde det vigtigste produktionsanlæg ved Trepca, som de mente, stadigt var ledet af et arbejderråd.

Soldater fra NATO bevogter broen over floden Ibar for at forhindre indbyggerne i det sydlige Mitrovica i at besøge den nordlige del, Foto: STS:

Skærpelse af modsætningerne til Serbien

Siden 1999 er modsætningerne mellem den sydlige og albanske del af Mitrovica og den nordlige serbiske del blevet skærpet.

Halvdelen af befolkningen i det nordlige Kosova og det nordlige Mitrovica består at tilflyttere af serbiske nationalister. Det nordlige Kosova er i dag så dybt integreret med Serbien, at man endog deltager i de serbiske valg.

Alligevel er den serbiske minoritet på maksimalt 10 procent af hele Kosovas befolkning stærkt forfordelt. 25 af medlemmerne af parlamentet bliver udpeget af serberne og dermed af selve Serbien.

Og i dag kræver Serbien 75 procent af de forventede indtægter ved salg af Trepca.

Ikke alle albanere er flyttet fra det nordlige Mitrovica og det nordlige Kosova. Enkelte er blevet der, fordi de mener, at også dette område er en del af republikken Kosova.

En af dem der forsøgte at holde ud var Selver Haradinaj. Den 8. april 2012 eksploderede der en bombe ved den lejlighed han og hans familie boede i i det nordlige Mitrovica. Haradinaj blev dræbt, mens hans kone og fire børn blev alvorligt såret. Det er aldrig lykkedes for politiet i det nordlige Mitrovica at finde frem til gerningsmændene

Kosovas nye regering

Efter 8 måneders strid i parlamentet fik Kosova endelig en ny regering den 9. december 2014. Et flertal udnævnte lederen af LDK (Kosovas Demokratiske Liga) – egentlig stiftet af Kosova første præsident, Rogova) Isa Mustafa til premierminister.

Men da der var tale om en studehandel, blev den tidligere premierminister Hashim Thaci, der leder Kosovas Demokratiske Parti (PDK), valgt som vicepremierminister.

Mustafa er om muligt endnu mere højredrejet end Thaci.

Der har i længere tid været voldsomme protester imod lederen af efterretningsvæsnet (SHIK) Kadri Veseli. For at tyste denne kritik blev Vesili valgt til formand for parlamentet!

Veseli er nemlig også medlem at LDK.

Serbien har for en venstreorienteret bevægelse

Det var hovedbudskabet fra Albin Kurti til møde med 30 medlemmer af Ungdomsinitiativet for Menneskerettigheder fra Serbien.

De havde opholdt sig i Prishtina i flere dage, og de havde også haft møde med Visar Ymeri, som er formand for Vetevendosjes parlamentsgruppe.

Albin Kurti fortalte om Vetevendosjes program og arbejdsmetoder.

I samtalens forløb redegjorde Kurti også for bevægelsens holdning til en række politiske spørgsmål. Han sagde også:

”Serbien har brug for en virkelig venstrebevægelse. Denne bevægelse må bygge på arven efter den virkelige socialist Dimitrije Tucoviq. De nuværende socialister i Serbien er falske socialister.

Hr. Dacic (den nuværende formand for Serbiens Socialistiske Parti – tidligere premierminister og nu udenrigsminister) har intet med begrebet venstreorienteret at gøre, i modsætning til de heroiske serbiske socialister fra før den første verdenskrig. De nuværende såkaldte socialister i Beograd er efterfølgere af Milosevic og hans kone.

Vi er parate til at samarbejde med alle virkelige venstrekræfter i Serbien, som har revet sig løs fra chauvinismen.”

Albin Kurti sammen med de serbiske unge:

Kosova og STS i dag

STS fortsætter samarbejdet med minearbejderne i Kosova. Sidst vi mødte dem, var under en delegationsrejse til Prishtina i april 2010. Delegationen besøgte også Vetevendosje. Faktisk håber vi snart at kunne sende en ny delegation af sted.

Men vores vigtigste samarbejdspartner i Kosova i dag er dog Vetevendosje, som har besøgt os flere gange i de seneste år.

(Intersol.Dk)

Xhemil Zeqiri og Vog Rasmussen,

 

About admin

x

Check Also

Kurti: Prioriteti ynë është lufta kundër krimit dhe zhvillimi i ekonomisë

Në një intervistë me DW, Albin Kurti, kandidati kryesor i Lëvizjes Vetëvendosje! ...