Home / English / Albin Kurtis tale ved parlamentets hastemøde holdt d. 8. december 2014

Albin Kurtis tale ved parlamentets hastemøde holdt d. 8. december 2014

 (Për Intersolin)

Xhemil Zeqiri

Borgere af republikken,

Medlemmer af parlamentet og andre deltagere af denne seance,

Da institutionerne endnu ikke var blevet dannet efter valget d. 8. juni, led vi en lettere krise i det politiske system. Nu, da institutionerne er i færd med at blive dannet, begynder den sande skærpelse af krisen, og borgerne lider under forværrende vilkår, som bevæger sig mod en afgrund. Her [i dette land] lider folket mere under institutionernes funktion, end under deres dysfunktion, på grund af den forkerte orientering, som institutionerne har, og på grund af deres ledelse, som er endnu værre.

I dag er den mørkeste dag for det politiske system i Kosovas efterkrigstid.

Efterretningsvæsenets (SHIK) leder, også medlem af PDK, er blevet parlamentsordfører, som nu formidler den Lovgivende Forsamlings procedureregler. Udover det, har to skrumpende partier forenet sig med henblik på at føre med sig mere af det sædvanlige: korruption til regeringen og elendighed til folket, privatisering i økonomien og bevillinger til Serbien.

Hvis vi kigger på parlamentsmedlemmernes afstemning ved sidste mandat, så har de, der stemte for de brutale privatiseringer og handler med Serbien, været efterretningsagenter, som udgjorde halvdelen af PDK’s parlamentsgruppe. I løbet af det sidste mandat tog vi initiativ til at nedsætte en parlamentarisk kommissionsdomstol for at efterforske SHIK, og på det tidspunkt formåede vi at indsamle 27 underskrifter. Nu, under dette mandat, den femte lovgivningsmagt, er vi mindst 33 parlamentsmedlemmer, som udgør oppositionen, og når de yderligere 8 parlamentsmedlemmer fra LDK, som stemte imod Veseli, slutter sig til os, vil det være mere end nok til at nedsætte denne kommissionsdomstol. Dette er absolut nødvendigt.

Der er ingen demokratisk stat, der er ingen parlamentarisk republik, og der er ingen retfærdighed via lov uden denne efterforskning og afklaring af SHIK’s affærer.

I 15 år har SHIK og UDB trives i et papirløst forhold uden nogensinde at kollidere med hinanden. Måske var der ingen anledning til en sådan kollision, kunne man sige? Eller, måske var der masser af anledninger, uden kollisioner, ville jeg sige.

Hvis SHIK var imod Serbien, så ville det beskæftige sig med Serbiens strukturer, især i det nordlige Kosova med folk som Ramiz Kelmendi, men ikke med VETËVENDOSJE! SHIK har været under træning og udrustning i over et årti. Som aldrig før blev det på tide for SHIK at bruge sin viden/efterretninger og erfaring fra den nordlige del af Kosova efter uafhængighedserklæringen, hvor PDK kom til magten. Men nej: de beskæftigede sig, og fortsætter med at beskæftige sig udelukkende med VETËVENDOSJE! Nu arbejder de også for at bekæmpe LDK, som for nyligt forhandlede en skammelig fred ved at sælge ud af sig selv.

SHIK-agenter er løbende blevet erklæret skyldige i retssager, og de er blevet idømt straffe, hvorfor mange af dem nu er under flugt. Ifølge en artikel fra Koha Ditore fra d. 1. September 2011, erklærede chefen for SHIK, Kadri Veseli, foran EULEX’ anklager, at han havde været i kontakt og samarbejdet med serbiske kollaboratører. Den udnævnte til dette samarbejde var ingen andre end SHIK’s generaldirektør, Ferat Shala — som indtil for nyligt var generaldirektør for Trepça! Dette land er helt afgjort et kapret/tilfangetaget land, og nu har LDK kapret sig selv til kapringen af landet.

I et møde, som vi har haft med Isa Mustafa, sagde han, at selv UDB ikke kunne overgå SHIK i slethed.  Han sagde, at SHIK var værre end UDB. I øvrigt har han offentligt erklæret, at de ledende figurer i SHIK har blod på deres hænder.

Nu stræber den samme person efter at blive statsminister i et land, som er kapret af SHIK og PDK. Denne koalition blev dannet ved hjælp af en kombination af personlig grådighed efter magt og en frygt for, hvor de 70 kriminalsager fra Prishtinas kommune ville bringe Isa Mustafa til fald.

I den tidligere LAN-koalition (LDK, AAK, Nisma (+VV)) var spørgsmålet, hvorvidt det parlamentariske flertal eller statsministerposten var den vigtigste prioritet. I fem måneder forblev det parlamentariske flertal hovedprioriteten — men i sidste ende fik arvesynden sin tilbagevenden — nemlig statsministerposten — og det parlamentariske flertal blev ødelagt. Isa Mustafa underlagde sig PDK og blev en del af den kaprede stat og kapringen af staten. Det parlamentariske flertal blev ikke ødelagt nedefra, af partimedlemmer, ej heller af LDK’s parlamentsmedlemmer, men det blev ødelagt oppefra, af partiets ledelse.

Kosova er et land, hvor privat gæld (af politikere på magten) bliver til offentlig gæld (af borgere, som kæmper for at have til dagen og vejen).

Nuvel, det kan godt være, at nogen har sagt det før mig, måske har mange andre sagt det før mig, men det forholder sig alligevel sådan, at jeg har hørt det fra Ismet Beqiri, at LDK aldrig ville gå sammen med PDK eller med SHIK, og endda, at professor Hamiti ikke blev såret af UDB, men af SHIK. Og i dag så jeg, hvordan professor Hamiti hævede sin hånd, mens han stemte for den indsatte parlamentsordfører. Nå, professor, hvad skal vi nu gøre med de bøger, du har skrevet? Hvad skal vi gøre med din titel som en ”akademiker”? Hvad skulle man gøre med din doktorgrad? Fordi hvad angår den doktorgrad af ham, der er ved at tage den, skal vi fratage den fra ham, som er ved at give ham den, for slet ikke at tale om, at han slet ikke bør have en doktorgrad.

Oversat fra engelsk af Mimoza

Medlemmer af Parlamentet for Republikken,

Positiv forandring i Kosova og for Kosova kan ikke ske med PDK, men ved at anbringe PDK i oppositionen. De, der ikke udelukker muligheden for en koalition med PDK, udelukker Kosova fra muligheden for forandring. De, der har dannet en koalition med PDK, har gjort sig selv til kaprere af staten.

Der er ingen tvivl om, at PDK er den mest magtfulde virksomhed i Kosova. Det er offentligt og udadtil kendt som et aktieselskab, hvorimod det underhånden og indadtil er et individ eller en familieforretning af aktionærer. Faktisk var det sådan førhen. Nu, er de mere et selskab med begrænset hæftelse, hvor kapital ikke længere deles op i aktier, men hvor grundlæggerne kun hæfter for så meget som deres bidrag til startkapitalen oprindeligt rakte. De andre er blot manuelle lønarbejdere.

I ved, hvad PDK’s slogan er: ”Familie, Ejendom, Stat”; hermed en stat i tjeneste af familiernes ejendomme. I, LDK, kan ikke komme ind i en koalition med PDK. Med PDK er en koalition ikke mulig. Med PDK skal I blive en familie. Altså skal I indgå i denne familie, da en koalition ikke er mulig. Og det er netop, hvad I har gjort. I er indgået i familie med dem.

Af aftalen fra d. 10. september fremgik det, at der ville blive nedsat parlamentariske kommissionsdomstole i overensstemmelse med Den Lovgivende Forsamlings Procedurereglers afsnit 71 med henblik på at efterforske dialogen med Serbien, privatiseringerne og deres resultater, og det indbefattede også Venedig-kommissionens mekanismer. Isa Mustafa gik ikke ind i PDK med de principper, som han selv bekendte sig til ved afstemningen d. 10. september.

Altså er dette yderligere bevis på, at han underlagde sig visionen eller missionen, hvad man end har lyst til at kalde det, af PDK. For at nå en aftale til fordel for Kosova, var tre måneder påkrævet. Hvorimod, en aftale, der skader Kosova, som den af 19. november ved præsidentskabet, kun krævede tre minutter.

Regeringsprogrammet, som IKKE blev præsenteret her i dag manglede navnene på kabinetsmedlemmerne også. Vi bliver bedt om at stemme på folk på baggrund af vores indtryk indtil videre uden overhovedet at kende deres navne, og uden at blive informeret om, hvad de har i sinde at gøre i de fire kommende år af denne koalition. Isa Mustafa talte om at bekæmpe fattigdom, men han tør ikke at tale om bekæmpelsen af de korrupte rige. Enhver, som taler om fattigdom uden at tale om de rige, er en hykler. Du kan ikke tale om de fattige uden at tale om de rige. Du kan ikke tale om, hvordan nogen blev fattige uden at komme ind på, hvordan de rige blev rige.

Et grundlæggende spørgsmål er, om Gani Thacis økonomiske forbrydelser vil blive bekæmpet? Han er en af de største forbrydere i Kosova, som meget vel kunne have været en god borger af republikken, hvis ikke Hashim var hans bror. Men det forholder sig sådan, at Hashim er hans bror, og således blev han til en af de største forbrydere. Vil han blive bekæmpet? Vil Ramiz Kelmendis handelsforbrydelser blive bekæmpet? Han importerer og bringer hertil produkter fra Serbien. Vil disse mennesker blive bekæmpet? Selvfølgelig ikke. Hr. Mustafa, glem ikke, men selv hvis du glemmer, så vil du blive mindet om, at PDK’s medlemmer har mange brødre. Og deres brødre er ikke til for at blive hjemme, men for at handle på bekostning af folket. Igen, deres slogan er: ”Familie, Ejendom, Stat”, hvor ordet ’familie’ er læst på italiensk, som hovedpersonerne fra ”Pronto”-affæren lærte os: La Famiglia.

Mange tak!

About admin

x

Check Also

Një përgjigje (në vargje) nga Nexhmije Hoxha për sulmet ndaj LANÇ

Maj 13, 2019  Nga Xhevdet Shehu Në valët e debatit për Luftën ...