Home / English / Åbent Brev

Åbent Brev

Åbent brev

 

De udenrigspolitiske ordførere i alle Folketingets partier

 

Den 28. november er det Albaniens selvstændighed, hvor albanerne traditionelt fejrer udråbelsen af en selvstændig albansk stat i 1912. Men i år er det ikke alle albanere som fester på denne dag. I Kosovas hovedstad Prishtina har selvstændighedsbevægelsen indkaldt til protestdemonstrationer. Dagen er ikke tilfældig valgt. Hensigten er at benytte den albanske nationaldag til at henlede verdensopinionens opmærksomhed på den absurde kendsgerning, at det albanske spørgsmål stadig ikke har fundet en varig og retfærdig løsning 94 år efter at den albanske stat blev oprettet.

 

Der findes vel næppe eksakte folketællinger, som giver et præcist billede af hvor mange albanere, der i dag bor  i Albaniens nabolande.

 

Udenfor Albaniens grænser lever stadig det helt overvejende flertal af den albanske befolkning. Det er en af konsekvenserne af den historiske fornægtelse af albanernes nationale og sociale rettigheder. De undertrykkes eller gemmes bort under gulvtæppet, når stormagterne har tegnet grænserne  på Balkans blodvædede jord.

 

Da Jugoslavien gik i opløsning var albanerne den tredjestørste befolkningsgruppe, som først og fremmest boede i Kosova, Montenegro, Serbien og Makedonien. I de seneste år har især striden om Kosova’s fremtidige status været en smertefuld proces for albanerne, som – måske naivt – havde satset på at de efter krigen på Balkan, ville få ret til selv at afgøre Kosovas fremtid.

 

Nu har FN’s finske mægler Ahtisaari barslet med en ny plan, som endnu engang som katten går uden om den varme grød. På den ene side vil denne plan betyde at Kosova frigøres fra Serbiens overherredømme. Men EU bliver den nye herre i Kosova. Planen nævner slet ikke ordet selvstændighed. Kosova vil med denne plan ikke få nogle af de myndigheder som kendetegner en selvstændig og fri stat.  Kosova får ikke ret til selv at føre udenrigspolitik, ingen hær til at beskytte sine grænser med og bliver ikke repræsenteret i FN.  Og de store naturrigdomme i Kosova vil fortsat blive udplyndret på en sådan måde, at de ikke bliver til gavn for den almindelige befolkning. Den er en af de fattigste i Europa, blandt andet som følge at den hidtidige politik har ødelagt Kosova’s økonomi og skabt en arbejdsløshed på op mod 70 pct.

 

Stormagterne skændes stadigt om grænserne for Kosova’s frihed og nogle korrumperede politikere afventer det gunstige øjeblik til at skrive under på de kommende aftaler, der vil efterlade Kosova med en uvis fremtid. Absurd nok fastholder man de etniske spændinger i Kosova ved at samle det serbiske mindretal i Kosova i en række kommuner indenfor Kosova’s rammer. Samtidigt tales der nu om at flytte flere hundrede tusind serbere fra Serbien til Kosova.  En stor del af  disse har aldrig tidligere boet i Kosova. De kommer som nykolonialister og vil uundgåeligt skabe nye spændinger og puste til de etniske modsætninger. Disse kommuner vil få så store rammer for selvstændighed, at de reelt set vil få mere magt, end Kosova’s parlament, som formodentligt slet ikke vil få nogen myndighed over disse områder.

 

FN har gennem UNMIK haft overherredømme i Kosova siden 1999. Da FN kom til Kosova blev de modtaget med blomster. Men i dag ser befolkningen tilbage på 7 spildte år. UNMIK’s styrker mødes i dag med sten i Kosova’s gader. Tilliden til UNMIK er væk.  I stedet for demokrati og medbestemmelse gennemtvang UNMIK to valg, som var designet til at lægge magt i hænderne på politikere, som var i lommen på UNMIK.  Derfor kom opstanden i Kosova i marts 2004

 

Det skriger til himlen at Kosova’s fremtid stadig skal afgøres af udenlandske magters spil om magt og indflydelse. Hvorfor er Kosova det eneste område i det tidligere Jugoslavien, hvor befolkningen ikke må afgøre sin egen fremtid? Hvorfor pustes der fortsat til de national modsætninger? Og hvorfor er der ikke kommet gang i den omfattende økonomiske støtte til Kosova, som kunne skabe en positiv økonomisk udvikling, der vil være et helt afgørende afsæt for at skabe demokrati, dialog og en fælles fremtid for alle mennesker i Kosova?

 

Med venlig hilsen

Xhemil Zeciri

 

 

medlem i STS . International solidaritet og menneskerettighedsaktivist. Repræsentant for selvbestemmelsesbevægelsen i Danmark.

 

København 25.11.2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

About admin

x

Check Also

Kurti: Prioriteti ynë është lufta kundër krimit dhe zhvillimi i ekonomisë

Në një intervistë me DW, Albin Kurti, kandidati kryesor i Lëvizjes Vetëvendosje! ...